Podcast indspilning: sådan foregår det i et rigtigt studie

Klokken er lidt over 23, og telefonen ringer. Det er en journalist fra et af de store medier, der har en deadline og skal have optaget en podcast. Nu.
Det sker oftere, end man skulle tro. Og når en professionel vært hellere vil køre ud til et studie i Aalborg sent om aftenen end sidde derhjemme, siger det ret meget om forskellen på en podcast indspilning i professionelle rammer og en optagelse i stuen. Alternativet for dem er nemlig at sidde under en dyne med en mikrofon og håbe på det bedste.
Her fortæller jeg, hvordan en podcast indspilning foregår hos os i The Hideout Studio, fra I træder ind ad døren, til lydfilerne ligger klar.

Fra kaffe til klap: sådan forløber en podcast indspilning
De fleste kommer et kvarters tid eller tyve minutter før sessionen. Så får man en kop kaffe og snakker lidt med os.
Når vi optager for fx Ekstra Bladet eller Podimo, er det tit erfarne værter, der har gæster med. Gæsterne skal lige hilse på og have en stille og rolig introduktion: Hvor længe skal der snakkes, hvad snakker vi om, og hvad snakker vi ikke om? En professionel podcast kan godt have vinkler, der skal beskyttes. Derfor er der ofte en produktionsleder med, som holder øje med, hvad der må siges, og hvad der ikke må.

Cirka fem minutter før optagelsen får jeg alle ind i studiet og ned at sidde. Jeg tænder for key lights, altså lamperne der lyser direkte på værter og gæster, og fortæller, hvordan det kommer til at foregå rent teknisk, blandt andet hvor tæt de skal sidde på mikrofonen. Imens stiller jeg kameraerne til, så alt spiller.
Til sidst starter jeg lyd og video og går ind og klapper. Klappet gør det nemt at synkronisere lyd og billede bagefter.
Én knytnæve fra mikrofonen
Den tekniske fejl, jeg ser oftest, er, at folk sidder for langt væk fra mikrofonen.
Vi optager på Shure SM7B med en Cloudlifter. Min tommelfingerregel lyder sådan her:
Kan du næsten mærke mikrofonen på næsen, sidder du tæt nok på. Maks en knytnæve væk.
Sidder du længere væk, skal signalet gaines hårdt op. Selv med virkelig godt og vanvittigt dyrt hardware kommer der så en masse bundstøj med. Og du begynder at få lyden af rummet med i stedet for den rene stemme direkte ind i mikrofonen. Meget kan reddes i postproduktionen, når rammerne er gode, men den tætte, rene lyd får du kun ved at sidde rigtigt fra starten.
Det sker der med lyden efter optagelsen
Hvad vi gør ved lyden, afhænger af, hvem der skal bruge den.

Til professionelle med egen klipper. Skal en klipper eller redaktør bagefter beslutte, hvad der kommer med, får de det helt rå, ubehandlede spor som WAV i 48 kHz og 24 bit. Når der sidder journalister og tager redaktionelle beslutninger, skal de have det hele at arbejde med.
Til videoen. I langt de fleste tilfælde synkroniserer vi også lyd og billede, og til den del laver jeg en færdigbehandlet lyd:
Low cut på mikrofonerne, så alt under cirka 40 til 100 Hz bliver skåret blødt af.
En kompressor, så niveauet fra hver mikrofon er stabilt, og man ikke oplever, at folk stiger og falder i volumen.
Værktøjer, der fjerner små klik fra munden. Har man læberne stramt lukket, kommer der tit et lille smæk, når munden åbner. Det har jeg med fra min uddannelse i audio mastering fra Berklee.
Til sidst en limiter, der løfter hele niveauet, så det passer til EBU-standarderne.
Vejrtrækninger fjerner jeg ikke. De giver lydfilen et organisk feel.
Kunden kan så selv vælge, om de vil bruge min færdige lyd eller arbejde videre fra det rå spor. Den færdige lyd er et rigtig godt produkt, men nogle gange skal der tages redaktionelle valg, og så er det rå spor det rigtige.
Er du virksomhedsejer og vil i gang med en podcast om din forretning, går du derfra med videofiler, hvor lyden er klar til brug. Så kan du lægge den ud som lang podcast med ren lyd, som lang video på YouTube eller klippe korte bidder til sociale medier.
Bestem spørgsmålene, før I sætter jer
Hvad podcasten skal handle om, er ikke mit bord. Journalister har den redaktionelle sans med sig, men hos andre kan samtalen godt gå ud ad en tangent, så indholdet ikke bliver så skarpt, som man havde håbet.
Er du en virksomhed, der skal sælge noget, har jeg ét konkret råd: Find ud af, hvilke spørgsmål dine kunder googler, før de vælger en som dig. Spørg din SEO-afdeling, hvis du har en, eller kom selv med et bud. Gør spørgsmålene til en fast del af samtalen. Så har du svarene klar til at klippe ud som highlights bagefter, og det er super effektivt.
Den største fejl er faktisk, at folk ikke får brugt materialet bagefter. Med flere kameravinkler og god lyd ligger der en masse klip, der kan give flere øjne på forretningen. Hvordan én optagelse bliver til en stak content, har vi skrevet om i Videopodcast: sådan kommer du i gang, og hvad det koster.
Derfor flyver københavnerne til Aalborg
Vi har kunder, der tager flyveren fra København for at optage hos os. For mange af dem er det billigere at flyve herover, optage hele dagen og flyve hjem igen eller tage et hotel, end at optage i København.
Jeg kender ikke den præcise prisforskel, men jeg tror roligt, man kan sige, at vi koster det halve af nogle af podcaststudierne i det centrale København. Kvaliteten og rammerne er mindst lige så gode. Vi ligger bare et billigere sted og laver mange podcasts.
En dag i studiet kan sagtens give tre til seks afsnit. Men en vært bør ikke sidde med gæster i mere end to timer ad gangen. Så er man simpelthen udkørt i hovedet.
Pris og booking
En podcast indspilning med video koster 700 kr. ekskl. moms i timen, med tekniker hele vejen. Eksport og klargøring koster 350 kr. ekskl. moms for en halv time. Se mere om vores podcast studie i Aalborg.
Det er også muligt at booke uden for normal åbningstid. Til de helt sene sessioner kan der komme et gebyr oveni, men det afhænger af den konkrete opgave.
Når journalisterne ringer sent om aftenen, er det, fordi de vil have et professionelt produkt. De kommer ind og leverer samtalen, og vi sørger for, at materialet bliver sendt direkte derhen, hvor det skal bruges, color gradet og klar til brug. De professionelle prioriterer selv at optage i professionelle rammer. Det er nok det bedste argument, jeg har.
Skriv eller ring, så finder vi en dato.
Ofte stillede spørgsmål om podcast indspilning
Hvor lang tid tager en podcast indspilning?
Mød op 15 til 20 minutter før, så vi kan nå en kop kaffe og gennemgå aftalen. Selve optagelsen afhænger af formatet, men en vært bør ikke sidde med gæster i mere end to timer ad gangen. På en hel dag kan man nå tre til seks afsnit.
Hvor tæt skal jeg sidde på mikrofonen?
Højst en knytnæve væk. Kan du næsten mærke mikrofonen på næsen, er det helt rigtigt. Sidder du længere væk, kommer der mere bundstøj og mere lyd af rummet med.
Hvilket format får jeg lyden i?
Skal din egen klipper arbejde videre, får du det rå spor som WAV i 48 kHz og 24 bit. Derudover får du en færdigbehandlet lyd sammen med videoen, klar til at lægge ud.
Kan man optage en podcast om aftenen?
Ja, det er muligt at booke uden for normal åbningstid. Til de helt sene sessioner kan der komme et gebyr, afhængigt af opgaven.
Hvad koster en podcast indspilning?
700 kr. ekskl. moms pr. time med video og tekniker, plus 350 kr. ekskl. moms for eksport og klargøring. En typisk time lander på 1.050 kr. ekskl. moms.



