Mixing og mastering: hvad er forskellen, og hvad koster det?

Audio mastering software - Wavelab

Folk blander hele tiden mixing og mastering sammen. Det er to forskellige ting, og din sang skal som regel igennem dem begge, før den er klar til at komme ud til lytterne. Her forklarer jeg, hvad de hver især gør ved din musik, hvad du kan forvente, og hvad det koster hos os. Jeg tager også fat i et emne, de fleste studier helst ikke vil snakke om: AI-mastering, og hvornår det egentlig er godt nok.

Kort fortalt: Mixing handler om at få de enkelte spor, vokal, trommer, bas og det hele, til at sidde sammen og have hver deres plads. Det er her, sangen får sin karakter. Mastering er det sidste skridt bagefter, hvor hele mixet finpudses og gøres klar, så det holder og lyder rigtigt alle de steder, folk lytter: Spotify, YouTube, bilen, AirPods, vinyl. Et mix koster 3.000 kr hos os, en mastering 550 kr pr. nummer inkl. moms.

RX - rens af lyd

Hvad er mixing?

Når du har indspillet din sang, ligger den som en stak separate spor: vokal, guitar, bas, trommer, kor og hvad der ellers er. Mixing er arbejdet med at få dem til at spille sammen som én sang.

Det er her, jeg og vores mixingeniør Lucas Illanes lægger niveauerne på plads, giver hvert instrument sin egen plads i frekvensbilledet, og bruger EQ, kompression og effekter som rumklang og delay til at binde det hele sammen. Målet er, at intet forsvinder, og intet træder på hinanden. Det er i mixet, sangen får sin karakter og sit udtryk.

Hvad er mastering?

Mastering er den sidste, men altafgørende fase, inden din musik bliver udgivet. Her tager jeg det færdige mix og finpudser det, så det lyder optimalt på alle afspilningssystemer og platforme, fra et dyrt anlæg til et par billige høretelefoner.

Mastering er ikke en redning af et dårligt mix, og det er ikke bare at skrue op. Jeg finpudser lydstyrke og balance og gør nummeret klar i de rigtige formater, uanset om det skal på streaming, cd eller vinyl. Det er finishen, der får sangen til at føles færdig.

Rasmus Trinderup - Guitarist Roya

Forskellen kort

Den nemmeste måde at huske det på:

• Mixing arbejder med de mange spor inde i sangen. Man arbejder på selve sangens indre balance.

• Mastering arbejder med det færdige, samlede mix som én fil. Man gør helheden klar til verden.

Man mixer altså først, og man masterer bagefter. Du kan ikke mastere dig ud af et mix, der ikke er i orden, og det vender jeg tilbage til, for det er en af de vigtigste ting at forstå.

Indspilning i studiet - efterfølgende bliver det mixet og mastered hos os

Hvorfor skal din sang igennem begge dele?

Fordi de to processer løser to forskellige problemer. Mixet bestemmer, om sangen overhovedet fungerer: om vokalen sidder rigtigt, om bassen fylder det rette, om der er luft og balance. Masteren bestemmer, om sangen holder, når den forlader studiet og skal konkurrere med alt det andet, folk hører i deres afspilningsliste.

Springer du mixet over, kan ingen mastering i verden samle det. Springer du masteren over, står du med et godt mix, der er lidt for lavt, lidt uslebet og lidt sårbart, når det møder virkeligheden ude hos lytteren.

Hvad koster mixing og mastering?

Vi holder priserne enkle og viser dem altid inkl. moms, så du ikke får en kedelig overraskelse på regningen.

• Mastering: 550 kr pr. nummer inkl. moms. Der er to revisioner med, og en særskilt master til vinyl og til cd (DDP-fil) er også med i prisen.

• Mixing: 3.000 kr pr. nummer. Et professionelt mix i studiet.

• Mix og master samlet: 3.550 kr pr. nummer. Mix og mastering hos os, hele vejen.

Vælger du mix og master samlet, får du et mix lavet af en Berklee- og HOFA-uddannet mastering engineer, gennemført 100 procent professionelt, og en færdig master oven på det.

Har du en sang, der er klar? Send den til mig på mail@thehideout.dk, så lytter jeg og vender tilbage med, hvad jeg vil gøre ved den.

Sådan foregår online mastering, trin for trin

Du behøver ikke komme forbi studiet for at få masteret din musik hos os. Det meste af det foregår alligevel online. Sådan gør du:

1. Du sender din fil. Har du allerede dine filer liggende i Dropbox, WeTransfer, Google Drive eller iCloud, kan du bare sende mig et link. Har du ikke det, sender jeg dig et link til Dropbox, hvor du kan uploade dem.

2. Jeg går i gang. Jeg henter filen ned, lægger den i sikkerhed og lytter den grundigt igennem, før jeg rører noget.

3. Du får din master. Der går typisk en uge, fra jeg har filen, til du har din færdige master retur. Der er som udgangspunkt to revisioner med, så vi kan rette til, hvis der er noget, du gerne vil have anderledes.

Vil du se, hvad der helt konkret sker under en mastering, har jeg lavet en gennemgang, hvor jeg masterer en rigtig sang trin for trin: Online mastering: se hvordan en sang masteres.

Sådan klargør du dine filer, før du sender

Det her er vigtigt, og det er tit her, jeg kan spare dig for et dårligt resultat. Et par enkle ting:

• Send en WAV-fil. Ikke mp3.

• Samme samplerate og bitdybde, som du har mixet i. Har du siddet i Logic, Cubase eller Pro Tools i 44,1 kHz og 24 bit, så send det i 44,1 kHz og 24 bit. Lad være med at sende 48 eller 96 kHz, fordi du tror, det skal være så højt som muligt. Det giver ingen mening, for det er data, der ikke findes, og som bare bliver fremstillet kunstigt på ny.

• Ingen limiter på masterbussen. Det her er det vigtigste for mig. Send mixet uden limiter eller maksimizer på. Det må ikke overstyre, og det må ikke peake helt op i 0. Lad der være lidt plads.

• Lad mig lave fade in og fade out. Det klarer jeg i masteren.

• Vinyl har et par særlige krav, blandt andet at det ikke må være komprimeret alt for hårdt. Men det er sjældent et reelt problem i det, jeg får ind, så tænk ikke for meget over det. Spørg mig hellere.

Kort sagt: har du et mix, du er glad for, så send det, som det er, bare uden limiter. Så tager jeg den derfra.

Hvor høj skal din master være? Loudness og streaming

Det er et af de spørgsmål, jeg oftest får, og svaret er en balance. Noget musik skal bare være højt. Det skal masteres aggressivt, ligge højt og lade mixet koge. Andet skal have luft. Det afhænger af musikken.

Det tekniske, du skal kende, hedder normalisering. På streamingtjenester bliver lydstyrken justeret, så numre fra forskellige kunstnere og albums ikke svinger vildt i niveau. Uden det ville du sidde og skrue op og ned hele tiden, når du hopper mellem numre. Vi måler lydstyrke i LUFS (integrated loudness units full scale), som er et gennemsnit af, hvor højt nummeret er over tid. Spotify, som fylder meget i Danmark og Europa, normaliserer til minus 14 LUFS.

Så hvis alt alligevel ender omkring minus 14, hvorfor så overhovedet tænke over niveauet? Fordi det ikke er ligegyldigt, hvordan du rammer det tal:

• Afleverer du noget for lavt, lægger Spotify sin egen limiter på og skruer musikken op i den. Der sker ting i den limiter, jeg ikke kan styre, og så er det, lytteren hører, ikke det, jeg afleverede.

• Afleverer du noget lidt for højt, skruer Spotify bare ned. Så er det, lytteren hører, tættere på det, kunstneren ville, og jeg har mest mulig kontrol.

Derfor vil jeg helst ikke aflevere noget, der ender under minus 14, for så skruer Spotify selv op, og den kontrol mister jeg. Men hvor højt der skal ligge oven på det, findes der ikke ét tal for, og du skal passe på med at behandle LUFS som en facitliste. Det afhænger af musikken.

Metal skal være virkelig højt. Pop og rock skal typisk ligge relativt højt. Jazz og klassisk er en helt anden sag: der skal man være delikat og varsom, for det meste af værdien ligger i dynamikken, og den ødelægger man, hvis man jager lydstyrke. Så betragt tal som en guide, ikke en regel. En del popmusik kan fint lande et sted mellem minus 11 og minus 8, og vi masterede engang et nummer for et stort dansk metalband helt oppe omkring minus 6, fordi det skulle pumpe og ligge lige på kanten af at overstyre. Det var ikke tallet, der styrede, men hvad musikken skulle kunne. Det vigtigste for mig er, at det lyder bedre, end da jeg fik det.

Mastering er i øvrigt ikke kun lydstyrke. Man kan også lave kreative greb. Et eksempel: et kick peaker typisk mellem 45 og 60 Hz, og det kan en lille telefon- eller laptophøjttaler slet ikke gengive. Lægger jeg en smule saturation i bunden, forplanter overtonerne sig op i lydbilledet, og så kan du pludselig fornemme kicket på en højttaler, der fysisk ikke kan gengive selve bassen. Den slags små ting er en del af håndværket.

Vinyl, cd og DDP: masteren til fysiske formater

Skal din musik også ud fysisk, kræver det sin egen master. Det er derfor, en særskilt vinyl- og cd-master er med i prisen hos os.

Danefæ Vinyl - Vinylmastering i The Hideout Studio

Vinyl. En plade er fysik. Nålen kører i et groove, og der er grænser for, hvad den kan følge. Meget høje frekvenser kan den ikke, så en vinyl-master skal have et high cut i toppen, være lidt de-esset og have bunden relativt i mono, ellers kan pladen ikke skæres ordentligt. De forskellige presserier anbefaler også bestemte længder på side A og side B, og mit mål er, at de cutting engineers, der skærer pladen, skal røre lyden mindst muligt. Den udbredte misforståelse er, at en vinyl-master skal være lav. Det skal den ikke. Den skal bare ikke være hårdt limitet og flatlined, for vinyl er et analogt medie, og et fladt, hårdt limitet signal findes ikke analogt. Er den derimod for lav, kommer der for meget grundstøj fra pladen. Så den skal være relativt høj, bare på den rigtige måde.

Cd og DDP. En cd leveres ikke bare som en lydfil. Den skal afleveres som en DDP, et såkaldt DDP image, som presseriet skærer fra. Cd er faktisk et rigtig godt medie: du afleverer i 44,1 kHz og 16 bit, og der er ingen normalisering, som der er på streaming. Det betyder, at du som kunstner selv bestemmer, hvor højt numrene skal ligge indbyrdes, og du kan lave en rigtig høj cd-master, hvis du vil. Kvaliteten fra master til lytter er nærmest 1:1.

I DDP-filen ligger også ISRC-koderne, som er et slags personnummer for hvert nummer, plus info om kunstner og titler. De sikrer, at du får dine royalties, og at cd-afspilleren kan vise, hvilket nummer der spiller.

DDP-Master - Master til CD

AI-mastering vs. en rigtig mastering engineer

Her kommer en holdning, som måske er en smule kontroversiel fra en, der lever af at mastere: Jeg mener faktisk, at AI har en plads i musikken. Også i mastering. Men det kommer an på, hvad du skal bruge det til.

Hvornår AI-mastering er fint. Har du en demo, du hurtigt og billigt vil have løftet, så den har en plads internt, ikke nødvendigvis ude hos lytterne, så synes jeg faktisk, du skal overveje det. Jeg sidder selv som dommer til Band Battle i Aalborg, som vi er sponsor for. I de indledende runder får vi 30-40 numre tilsendt via et link, som vi skal lytte igennem og give karakterer. Og jeg må minde mig selv om, at noget af det åbenlyst ikke er mixet, og noget åbenlyst ikke er masteret. En halvskæv demo, der er høj og masteret i en eller anden grad, kommer til at fede mere end en lige så skæv demo, der slet ikke er rørt. I sådan et tilfælde er en AI-master fin. Men vær klar over, at det ikke er en rigtig master. Det er en generisk form for bearbejdning af lyden.

Hvornår du skal have et menneske på. I det øjeblik du rent faktisk er klar til at udgive og sende nummeret ud til lytterne, skal du have en rigtig mastering engineer i den anden ende. Der er flere grunde til det:

• Transienterne. AI-mastering smadrer dem tit fuldstændig. Det bliver spændt for hårdt.

• For meget stereo-widening. Side-signalerne bliver ofte spændt for langt ud. Det lyder stort og voldsomt, men det er som regel simpelthen for meget.

• Fejl bliver forstærket, ikke fikset. Er der kliks, pops eller fades, der ikke er lavet ordentligt i mixet, får du ingen besked, og de bliver ikke rettet. De små ting, du måske ikke selv kunne høre på dit udstyr, bliver bare skruet op og bliver nemmere at høre bagefter.

• Ingen feedback. Det er måske det vigtigste. Når jeg får et mix, der lyder næsten færdigt, kan jeg med erfaring høre, at hvis vi gør det her højt nu, så bliver et bestemt problem tydeligt, når nummeret er ude. Så er det nemt for mig at skrive eller ringe: det lyder rigtig godt, prøv lige at sende en version, hvor du gør sådan og sådan. Den samtale findes ikke med en maskine.

Jeg synes ærligt talt, det er ærgerligt at bruge lang tid og penge på studie, mix og studiemusikere og så cheape ud til allersidst. Er der den mindste fejl i mixet, forstærker en AI-master den bare. Vælger du et menneske, der ved, hvad det laver, får du et resultat, der tager højde for alle bumpene på vejen.

De typiske fejl, jeg ser i mix, der sendes til mastering

Hvis du kender dem på forhånd, får du et bedre resultat:

• Bassen. Det er den, der oftest driller. Har du mixet på små højttalere, er bunden tit for høj, fordi du har skullet booste den meget for at høre den. Har du mixet på lukkede hovedtelefoner, er bunden tit lidt for lav, fordi lukkede hovedtelefoner generelt favoriserer low end. Skal du endelig mixe på hovedtelefoner, er åbne hovedtelefoner klart at foretrække.

• Balancen mellem instrumenterne. Den skal give mening. Det meste af det er relativt og en smagssag, men nogle gange er noget så meget galt, at jeg roligt kan sige, det objektivt er for højt eller for lavt.

• Kliks, pops og manglende gennemlytning. Rigtig mange undervurderer, hvor kritisk det er at lytte nummeret grundigt igennem for små fejl. De er grimme at høre på, når musikken bliver høj, og folk sidder med deres AirPods i ørerne.

Skal du overhovedet mastere? Og hvad kan du forvente?

Her er mit bedste råd, og det overrasker nogle: Hvis du afleverer et rigtig godt mix, og masteren så kommer tilbage, og du ikke synes, der er nat og dag til forskel, så er det ikke, fordi masteren er dårlig. Det er, fordi mixet var godt og for det meste var på plads.

De mix, vi selv laver her i studiet, når Lucas har mixet dem, lyder ikke voldsomt anderledes efter mastering. De lyder bare bedre. Der er ikke en kæmpe forskel i balancen, for det er et professionelt mix, der sidder lige i skabet. Det er præcis den slags mix, jeg gerne vil have ind.

Har du derimod siddet hjemme og mixet selv og tænker, at det her er det bedste, du kan komme frem til, så er det ofte der, der er en større forskel at hente. Og det er helt fint. Jeg synes faktisk, det er en god måde at prøve sig selv af på og se, hvad nummeret egentlig kan blive til med en professionel master. Bare gå ind i det med realistiske forventninger: en master løfter en sang, den tryller ikke et mix om.

"The Hideout Studio har hele pakken. Mastering af Jacob Nørgaard, som kan mastere i verdensklasse. Kæmpe anbefaling herfra!"

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på mixing og mastering? Mixing er at få de enkelte spor i sangen til at spille sammen. Mastering er at tage det færdige mix og gøre helheden klar, så den lyder rigtigt alle steder. Man mixer først, masterer bagefter.

Kan mastering redde et dårligt mix? Kort sagt nej. Mastering løfter et godt mix, men den kan ikke samle et mix, der ikke er i orden. Er der ubalancer eller fejl i mixet, bliver de tit tydeligere, når nummeret gøres højt. Er mixet grundlæggende godt, giver masteren til gengæld det sidste, der får det til at føles færdigt.

Hvad koster mastering? 550 kr pr. nummer inkl. moms. Der er to revisioner med, og en særskilt master til vinyl og cd (DDP-fil) er også med i prisen.

Hvor lang tid tager en mastering? Typisk cirka en uge, fra jeg har din fil, til du har den færdige master retur.

Hvilken fil skal jeg sende? En WAV-fil i samme samplerate og bitdybde, som du har mixet i, uden limiter på masterbussen, og uden at den overstyrer eller peaker i 0.

Hvor høj skal min master være? Der findes ikke ét rigtigt tal. Det afhænger helt af musikken: metal skal være meget højt, pop og rock relativt højt, mens jazz og klassisk skal behandles varsomt, så dynamikken bevares. Streaming normaliserer omkring minus 14 LUFS, så jeg vil nødig ende under det, men derudover er lydstyrke en kunstnerisk beslutning, vi tager sammen. Betragt tal som en guide, ikke en regel.

Hvorfor kræver vinyl sin egen master? Fordi en plade er fysik. Nålen kan ikke gengive alt, så en vinyl-master skal blandt andet have et high cut, være lidt de-esset og have bunden relativt i mono. Den skal ikke være lav, men den må heller ikke være hårdt limitet. Den master er med i prisen hos os.

Hvad er en DDP-fil? Det er det format, en cd afleveres i til presseriet. Den indeholder både lyden, ISRC-koder (et slags personnummer for hvert nummer) og info om kunstner og titler, så du får dine royalties, og cd-afspilleren kan vise numrene. En cd-master er også med i prisen.

Kan jeg få masteret min musik uden at komme forbi studiet? Ja. Du sender bare et link til din fil fra Dropbox, WeTransfer, Google Drive eller iCloud, ellers sender jeg dig et Dropbox-link, du kan uploade til.

Er AI-mastering godt nok? Til en demo eller noget internt kan det være fint. Skal nummeret udgives til lytterne, bør du have en rigtig mastering engineer på, som fanger fejl, passer på transienterne og kan give dig feedback undervejs.

Kan jeg få både mix og master hos jer? Ja. Mix og master samlet koster 3.550 kr pr. nummer.

Send din sang

Har du en sang, der er klar til det sidste skridt, så send den til mig. Skriv til mail@thehideout.dk eller via kontaktsiden, så finder vi ud af det. Du kan også læse mere om mastering hos The Hideout Studio, om mixing, eller se alle vores priser.

Om mastering engineeren

Jacob Nørgaard er mastering engineer og driver The Hideout Studio i Aalborg. Han er uddannet fra Berklee, HOFA-universitet og Det Jydske Musikkonservatorium, og har mange års erfaring med at indspille, mixe og mastere musik på tværs af genrer, fra pop og rock til metal, og til fysiske formater som vinyl og cd. Har du et spørgsmål om din egen master, er du altid velkommen til at skrive.

Mastering eng - Jacob Noergaard